Skytteinfo.dk

Information om dansk- og international skydesport med fokus på pistol- og revolverskydning

Love og regler

Skydesportens organisering

Skydediscipliner

Videoer og billeder

Skydebaner

Gode råd til den nye skytte

Sikkerhed og våbenbetjening

Kurser

Praktiske skemaer og regneark

Test af ammunition

Arkiv (tidligere nyheder)


Links til organisationer

Links til klubber

Links til forhandlere

Private sider, magasiner, fora mv.


Vejrudsigten - DMI    

Tullverket (våben til og fra Sverige)


Ansvarsfraskrivelse

 

 

Gode råd til den nye skytte

 

Om at finde en forening

 

Se dig godt om. Besøg forskellige foreninger før du bestemmer dig. Foreninger er meget forskellige. Nogle foreninger er rene hyggeforeninger, hvor skydningen kommer i anden række. Andre foreninger er sportsligt orienterede og satser på at deltage i konkurrencer og vinde mesterskaber. Foreningens organisatoriske tilhørsforhold har betydning for hvilke skydediscipliner den dyrker, og hermed hvilke muligheder du som medlem har. Noget, som også er meget væsentlig, er foreningens adgang til udendørs baner. Foreninger, som kun har/dyrker indendørs skydning, har meget begrænsede aktiviteter at tilbyde deres medlemmer.

 

Medlem af 

Primære aktiviteter og fokusområder

De Danske Skytteforeninger 

Terrænskydning

Landsstævner, Breddeorienteret idræt 

Dansk Skytteunion 

Internationale traditionelle olympiske discipliner

Eliteorienteret idræt, Konkurrencesport

Dansk Sportsskytte Forbund 

Dynamisk skydning med pistol og revolver, IPSC

Konkurrencesport, Internationale skydninger

 

0.22 eller 9 mm

 

Du kan starte med at skyde med hvad som helst - blot du har den rette instruktør. Mange foreninger ser gerne, at nye skytter starter med at træne med de små kalibrer, f.eks. kal. 0.22". Der er dog ingen absolutte begrundelser herfor. Den eneste reelle begrundelse angår unge skytter; mange skud med våben med kraftig rekyl kan her belaste hænder og arme med risiko for skader til følge. Det er noget billigere at træne med en 0.22 pistol end med en 9mm. Ønsker du at blive dygtig, er der brug for at træne meget. Det er derfor ikke ligegyldigt for økonomien, om du skyder 1000 stk. 9 mm (pris ca. 1500 kr.) eller 1000 stk. kal. 0.22" (pris ca. 600 kr.). Enhver form for skydetræning omfatter en stor del basis træning, og det kan lige så godt trænes med en kal. 0.22" pistol som med en 9 mm. De fleste foreninger har også mange flere kal. 0.22" pistoler end 9 mm pistoler til udlån. 

 

Om køb af våben

 

Køb eget våben så sent som muligt. Find ud af hvilke programmer du er interesseret i. Find ud af hvilket våben der passer bedst hertil. Spørg nogen, der virkelig ved noget om det - ikke blot nogen der påstår at de ved noget om det. Prøv så forskellige våben - flere gange. Mange vælger samme våben som deres instruktør bruger - der er stor sandsynlighed for, at det er et forkert valg for dig. Det ville jo være mærkeligt, om det våben, der netop passer din instruktør bedst, også er det bedste for dig. 

 

Tilbehør

 

Køb så tidligt som muligt dit private tilbehør, som minimum bør omfatte:

- skydetaske

- kasket

- høreværn

- sikkerhedsbriller (bør bruges ved al skydning)

- rensemidler mv.